Spritten, Aalborg

Energirigtig fjernvarmeløsning til Danmarks største industrifredning

Om projektet

Efter lukningen af De Danske Spritfabrikkers produktion i Aalborg i 2015 er de gamle industribygninger blevet fredet og rundt omkring på spritgrunden er nye ejendomme som Taffeltårnet og Høkergården skudt op. Til dette projekt har Gemina Termix leveret 222 Termix VMTD Mini fordelt på 90 ejerboliger, 117 ungdomsboliger og 15 seniorboliger. Termix VMTD Mini blev valgt til projektet pga. pladskrav, ydeevne, komfort, energiforbrug og driftsøkonomi.

Læs mere her.

Kontaktperson

Mathias Toft Lyngholm
Salg Nord- og Midtjylland
Spritten bygningen i Aalborg
Energirigtig fjernvarmeunits på plads i tidligere spritfabrik

Det var i sandhed en æra, der sluttede, da den sidste flaske snaps i april 2015 blev brygget på Aalborgs ikoniske spritfabrikker. Siden indvielsen i 1931 var spritfabrikkerne med årene blevet et industrielt nationalklenodie, hvor de smukke bygninger fremstår som et enestående eksempel på dansk funktionalisme fra mellemkrigstiden. Dertil har berømte produkter som Taffel Akvavit og Høker Snaps gennem generationer skrevet sig ind i den danske folkesjæl – og vil fortsat gøre det, nu blot fremstillet andre steder end i det nordjyske.

HVORDAN VAR OPGAVEN?

Mens bygningerne i de kommende år således vil finde nye anvendelser, herunder kulturelle og gastronomiske, opføres der en række nye etageejendomme med boliger på fabriksområdet, ligesom Aalborg får en helt ny international attraktion på grunden i form af det monumentale kunstværk Cloud City, udført af den verdensberømte argentinske kunstner Tomás Saracenos.

Med A. Enggaard A/S som totalentreprenør kan Aalborg ved udgangen af 2020 indvie de to første boligejendomme på Spritfabrikgrunden – og helt i stedets ånd er de nye byggerier døbt hhv. ”Taffeltårnet” og ”Høkergården”.

Tilsammen kommer de to ejendomme til at rumme 222 lejligheder fordelt på 90 ejerboliger, 117 ungdomsboliger og 15 seniorboliger. Og i hver eneste lejlighed vil varme og brugsvand blive styret af en Termix VMTD Mini.

 

 

HVORFOR GEMINA TERMIX?

”Vores tætte samarbejde med Gemina Termix rækker efterhånden mere end 15 år tilbage, hvilket jo i sig selv siger en hel del om, hvordan vi ser på både deres produkter, deres service og deres rådgivning,” lyder det fra indehaver og entreprisechef Johnny Nielsen. Han fortæller, at valget af Termix VMTD Mini lå lige for, da netop den unit i forhold til både pladskrav, ydeevne, komfort, energiforbrug og driftsøkonomi så at sige leverer hele pakken.

 

 

Har du spørgsmål eller vil du høre mere?

Tøv ikke med at kontakte os.

Mathias Toft Lyngholm
Salg Nord- og Midtjylland