Til 48 nybyggede lavenergilejligheder på Haslevgade i Høje Taastrup har Gemina Termix leveret et innovativt energikoncept specielt udviklet til boligkomplekser. Konceptet kaldes Individuelt Miljøvenligt Energikoncept og er et komplet program af energioptimerede fjernvarmeanlæg, der opfylder alle normkrav til isolering og vejrkompensering, og som gør det muligt både at nedbringe energiudgifterne og tage hånd om miljøet.
Læs mere her.
Hos Høje Taastrup Fjernvarme har man stor fokus på overgangen til lavere fremløbstemperaturer og optimal drift af kundernes fjernvarmeunits. Til montage i hver lejlighed har Gemina Termix produceret en kompakt “plug and play”-løsning bestående af en fuldisoleret Termix VVX fjernvarmeunit med bagplade til rørføring bag unitten inkl. en fordelerunit.
For etagebyggerier har lave fremløbstemperaturer traditionelt medført en række tekniske udfordringer. Derfor valgte projektleder Jean Honoré fra Høje Taastrup Fjernvarme inden byggestart at gå i dialog med såvel bygherre og entreprenør som med Gemina Termix og den valgte vvs-installatør, Vejby El og VVS, fordi han ønskede at teste løsningen “Individuelt Miljøvenligt Energikoncept” (IME) fra Gemina Termix.
Tøv ikke med at kontakte os.