Termix One

Termix One er en lille, kompakt og højtydende vandvarmer med termostatisk regulering, der sikrer høj komfort og minimal ventetid på det varme vand. Driftssikker styring med patenteret føleraccelerator optimerer AVTB-ventilens lukkehastighed til det maksimale og hindrer unødvendigt energiforbrug.

Den komplette fuldisolering sikrer minimalt varmetab under tapning og i tomgangsfunktion.

Tilbydes både med og uden fuldisolering.

Passer sammen med

Produktbeskrivelse

Ved sommerdrift er radiatorerne i huset ofte lukkede, og det er kun vandvarmeren, der skal bruge fjernvarmevand. Det betyder, at fjernvarmevandet i stikledningen ind til huset bliver koldt og dermed uegnet til at varme brugsvandet op. Termix One er indrettet således, at den via termostaten holder stikledningen varm ved at åbne en smule for fjernvarmevandet til vandvarmeren.

Termix One vandvarmeren er en loddet dobbeltslagspladevarme-veksler i syrefast, rustfrit stål. Vandvarmeren reguleres af en Danfoss AVTB-ventil, som er selvregulerende og sørger for ensartet temperatur på det varme brugsvand. Ventilens følerelement er monteret i en patenteret føleraccelerator, der forstærker ventilens lukkefunktion til det maksimale. Denne funktion reducerer ventetiden på varmt vand og hindrer vandspild.

Når aftapning af varmt vand ophører, lukker AVTB-ventilen for fjernvarmevandet til vandvarmeren.

Miljørigtig komfort – intet vandspild

Danfoss AVTB-ventilen sørger for, at vandvarmeren altid er klar til at producere varmt brugsvand – også i perioder, hvor der ikke tappes.

Forbrugeren oplever komforten ved, at det varme vand er tilgængeligt med det samme. Komforten er

høj, samtidig med at vandspildet reduceres til et minimum.

Minimalt varmetab

En komplet fuldisolering af vandvarmeren sikrer minimalt varmetab under tapning og i tomgangsfunktion.

Stilrent design

Isoleringskappens form er inspireret af det velkendte Termix One kabinet i Jacob Jensen Design.