Gemina Termix Logo

En grønnere branche

Gemina Termix vil være en pålidelig og troværdig forretningspartner ved at handle ansvarligt og tage højde for miljømæssige, sociale og økonomiske forhold. Når vi samarbejder med vores interessenter, er det desuden med ønsket om at fremme den bæredygtige udvikling. 

En afgørende brik i klimamålet for 2030

Hos Gemina Termix er vi bevidste om, at vi indtager en central position i en branche, der spiller en vigtig rolle i regeringens klimamålsætning for 2030. Fjernvarme har afgørende betydning for en grønnere varmeproduktion, fordi den udnytter lokale energiressourcer og minimerer miljøpåvirkningen. Hos Gemina Termix lægger vi vægt på, at vores produktion tager mest muligt hensyn til miljøet, ligesom vi også er opmærksomme på vores leverandørers miljøpåvirkning. Vi vil gerne sikre, at hele vores forsyningskæde opretholder de samme høje standarder til miljømæssig ansvarlighed, som vi selv gør, så vi sammen styrker bidraget til en grønnere fremtid. 

Dette sikrer vi blandt andet ved at sørge for, at vores leverandører overholder vores Code of Conduct for leverandører.

Gaskonventering

Som markedsledende producent af fjernvarmeanlæg i Danmark, spiller Gemina Termix en vigtig og aktiv rolle i regeringens ambition om at fremme overgangen fra naturgas til fjernvarme. Vi tilbyder et bredt udvalg af innovative og energieffektive fjernvarmeunits til slutbrugeren, hvad enten det er enkelte boliger eller større installationer.

Fjernvarmeværkets energieffektivitet

Vores innovative og energieffektive løsninger bidrager til en god afkøling af fjernvarmevandet. Det er vigtigt for fjernvarmeværkerne, da det reducerer energiforbruget og CO2-udledningen, ligesom det nedbringer værkets omkostninger.

Besparelser for forbrugerne

En energieffektiv fjernvarmeunit er ikke kun med til at reducere CO2-udslippet, den gavner også slutbrugerens varmeregning. Vores innovative produkter udnytter fjernvarmevandet effektivt og skaber samtidig en god afkøling. Det nedsætter energiforbruget her og nu; men også på sigt, da det kræver en mindre mængde vand at opvarme og cirkulere i distributionsnettet og mindsker varmetabet i rørene. Det kommer i sidste ende forbrugerne økonomisk til gode på varmeregningen.