Gemina Termix Logo

Miljømæssig påvirkning (EPD)

Vi har hos Gemina Termix stort fokus på vores produkters miljømæssige påvirkning og dokumenterer deres aftryk med Environmental Product Declarations (EPD’er). 

Produktets miljømæssige påvirkning (EPD)

En Environmental Product Declaration/miljøvaredeklaration (EPD) kortlægger et produkts milljømæssige påvirkning. Informationen er baseret på ISO 14025-standarden og den videnskabelige metode Life Cycle Assessment (LCA). EPD´er er især relevante i byggebranchen, hvor de gør det muligt at sammenligne forskellige materialers og produkters miljøpåvirkning, så kunden kan vælge den mest bæredygtige løsning.  

Læs mere om vores EPD´er her.

Tredjepartsverificeret EPD

Gemina Termix har fået udarbejdet tredjepartsverificerede EPD´er på flere af vores produkter. De kan bruges i udarbejdelses- og udvælgelsesprocessen af byggerier med fokus på bæredygtighed.

Et vigtigt redskab internt (EPD)

Det er ikke kun vores kunder, der kan bruge en tredjepartsverificeret EPD. Den bliver også brugt internt i Gemina Termix til at fastlægge, hvor vi skal fokusere vores indsats. EPD´erne giver os en forståelse for produktets miljøpåvirkning og dermed også, hvor de største påvirkninger opstår i produktets livscyklus. Den information bruger vi, når vi skal fastlægge, hvilke områder og råvarer vi skal fokusere på for at få nedbragt miljøpåvirkningen og dermed reducere det færdige produkts CO2-udledning mest muligt.