I Bjæverskov er et ambitiøst konverteringsprojekt i fuld gang. En gruppe lokale fra den østsjællandske by har stiftet det første reelle fjernvarmeselskab i Danmark i otte år, og byens borgere kan nu se frem til, at de omkring 850 boliger, erhverv og institutioner i de kommende år overgår til fjernvarme. Projektet forventes færdigt i 2027, og Gemina Termix har leveret fjernvarmeløsningen.
Når et helt område skal konvertere til fjernvarme, vil der helt naturligt opstå mange spørgsmål og nogle usikkerheder ved forbrugerne undervejs. Det har bestyrelsen bag Bjæverskov Fjernvarmeselskab også forholdt sig til. For at gøre overgangen lettere har fjernvarmeselskabet derfor taget initiativ til workshoppen ’Kend din unit dag’ i samarbejde med Gemina Termix. Her kan borgerne få en grundig introduktion til deres fjernvarmestation af Gemina Termix og har samtidig mulighed for at stille eventuelle spørgsmål op til vintersæsonen.
”Vi har inddraget borgerne mange gange undervejs for på den måde at minimere usikkerheder. Her har Gemina Termix spillet en aktiv rolle som sparringspartner og kontaktperson. Med workshoppen håber vi at kunne forberede forbrugerne på de funktionelle løsninger, unitten kan levere,” siger Lars Have Christensen.
Der har været et ønske om at overgå til fjernvarme til Bjæverskov siden 2022, og det har krævet mange frivillige timer, inden det første spadestik til fjernvarmeværket blev taget to år senere. Helt unikt, bliver produktionen på værket udelukkende baseret på el med en grundlast fra overskudsvarme.
Gemina Termix har leveret 900 Termix VVX til projektet. Fjernvarmeunitten er valgt ud fra et ønske om en ’plug & play’-løsning, der kunne anvendes i alle installationer for på den måde at skabe synergi og optimere processen. Derudover skulle unitten have et enkelt og minimalt design, så den passede til alle boliger, uanset placering.
For at sikre at alt foregår korrekt og med de bedste løsninger, har det været afgørende for bestyrelsen at bringe erfarne samarbejdspartnere sammen og løbende evaluere processen.
”Der har gennem hele projektet været en rigtig god og konstruktiv treenighed mellem os, Finn L. Davidsen (VVS) og Gemina Termix. Gemina Termix er en stærk leverandør og har været sublim at kunne søge sparring hos undervejs. Vi har haft et ønske om at vælge den mest effektive og driftssikre unit, der findes på markedet, og det har vi fået under kyndig vejledning fra Gemina Termix,” siger bestyrelsesformand Lars Have Christensen.
For Gemina Termix har det været en både spændende og inspirerende proces at være en del af Bjæverskov-projektet helt fra den spæde begyndelse. Det tætte samarbejde med både bestyrelsen og VVS-leverandør Finn L. Davidsen har været særlig, fordi alle har bidraget med hver sine kompetencer, ligesom den løbende sparring har haft mange fordele for det succesfulde projekt.
”Det er et særligt projekt for os at være en del af, fordi folkene bag er ildsjæle. Vi har hele vejen igennem haft et godt og konstruktivt samarbejde på tværs i treenigheden. Vi har været med ombord siden starten, og det er en fornøjelse at se, hvordan det bliver rullet ud efter planen nu,” siger Lars Andersen, distriktschef Gemina Termix.
Tøv ikke med at kontakte os.